torsdag den 28. oktober 2010

COS i Århus

Vi tog efter skole ned i COS, som lige er åbnet idag. Vi er ret sikre på, at det er en butik vi kommer til at blive rigtig glade for. Der var rigtig mange ting, som bare var flotte og klassiske og ville kunne bruges et godt stykke tid frem. Desuden virker en stor del af tingene til at være i en okay kvalitet. 
Der gik tjenere rundt og serverede smoothies med sugerør i. Dejligt og sundt :)




Vi fandt hver især nogle favoritter, mens vi gik rundt derinde, men ingen af os købte noget med hjem idag, fordi vi har en forlænget weekend i Rom om 14 dage, og der er det jo aldrig til at vide, hvor mange penge, man får brug for :)

Louises favoritter:


Jeg ville bruge denne kjole med et bælte i taljen for at give den mere kant.


Det kan være lidt svært at se på dette billede, men kanten øverst på nederdelen er lavet af læder.

Stines favoritter:


Jeg synes kjolen er super fin, da den bare er helt enkel og tidløs. Jeg ville både kunne bruge den en aften ude med veninderne og til hverdag.


Jeg er faktisk rigtig rigtig pjattet med denne halskæde, og det var SÅ svært at lade den hænge i butikken. Den er helt enkel, men ville på samme tid tilføre min garderobe lidt kant fordi stenen på den er så stor og lidt grov i det. 


Jeg har jo en plan om at få lidt flere farver ind i min garderobe. Jeg kunne rigtig godt lide denne blå strik. Den kommer ikke helt til sin ret på billedet, men den var bare oversize på den helt rigtige måde.

Den nye COS butik ligger på Store Torv i Århus, og den er helt klart et besøg værd! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar